Første gang du sætter billetter til salg via Ticketmaster Resale, vil du blive bedt om at bekræfte dine konto -og personoplysninger. Dette skal også gøres hvis du allerede har sat billetter til salg uden at bekræfte oplysningerne.
Du starter processen ved at trykke på knappen "Fortsæt" første gang du sætter billetter i salg med Resale.
Herefter kommer du ind på en side hos vores betalingspartner Adyen, hvor du kan bekræfte dine oplysninger via vores samarbejdspartner Adyen/Tink.
(Hvis du tidligere har sat billetter i salg via Resale, men ikke bekræftet dine sælgeroplysninger endnu, vil du også få muligheden for at indtaste dine sælgeroplysninger med tryk på "Bekræft sælgeroplysninger").
Når du kommer ind på siden hos vores betalingspartner Adyen vil du først få en velkomstside hvor du bedes angive basale oplysninger som det land, du er bosat i. Vælg Land og tryk på "Kom i gang".
Tilføj dine identitetsoplysninger ved at trykke på "Færdiggør oplysninger".
Indtast dit fornavn, efternavn og fødselsdato og tryk på Næste-knappen.
Indtast din adresse og tryk på Næste-knappen.
Indtast dine kontaktoplysninger (telefonnummer og e-mailadresse) og tryk Gem.
En opsummering af de indtastede oplysninger vises, og du kan trykke på Færdig.
Nu er dine identitsoplysninger gemt. Næste trin er at bekræfte dine bankoplysninger, så vi kan overføre penge til dig, når du har solgt billetter via Ticketmaster Resale. Tryk på "Tilføj en bankkonto" for at starte.
Her skal du først vælge om du ønsker at bruge straksverificering (dvs. at dine bankoplysninger kan blive bekræftet med det samme) eller du kan vælge en manuel verificering.
Vi anbefaler, at du vælger "Kontroller hurtigt med en udbyder" (altså en straksverificering) så du kan få dine bankoplysninger bekræftet med det samme. Tryk på Næste når du har foretaget valget.
Først skal du vælge det land du er bosat i, og som du har din bankkonto i. Vi understøtter ikke alle lande, herunder Australien og USA. Tryk på Start-knappen for at fortsætte verificering af din bankkonto.
Nu bedes du vælge din bank i listen. Hvis din bank ikke står i listen skal du gå tilbage til det forrige trin, og vælge "Indtast bankoplysninger manuelt" for at få dine bankoplysninger verificeret manuelt.
Du vil nu gennemgå processen med at verificere din bank via systemet Tink, hvilket typisk sker ved, at du logger på din bank med MitID og vælger din bankkonto. Når din bankkonto er bekræftet trykker du "Færdig" for at afslutte.
Du vil nu få en side, hvor der står, at dine bankoplysninger er under behandling. Da du har straksverificeret dine bankoplysninger vil dette typisk ændres til "Leveret" inden for få sekunder.
Dine identitets -og bankoplysninger er nu leveret, og du kan trykke på "Færdiggør" for at afslutte.
Bemærk: hvis du på dette tidspunkt modtager en e-mail, hvor du bliver bedt om at verificere dine informationer til Resale, kan du se bort fra denne e-mail, hvis der står "Data leveret" under "Identitetsoplysninger" og "Bankoplysninger", som vist i ovenstående eksempel.
Når dit opslag er bekræftet får du et listing ID.