OBS. Benytter du Ticket Transfer-funktionen, er det IKKE muligt efterfølgende at bruge vores Resale-funktion – hverken for dig eller modtageren af billetten.
Ticket Transfer
Med Ticket Transfer kan du sende billetter til dine venner før arrangementet finder sted – direkte fra din Ticketmaster profil til deres. Så nu behøver du ikke længere bruge tid på at uddele billetterne ved spillestedet før arrangementet. Ticket Transfer er let, sikkert og gratis at bruge – og du kan bruge det både på din Smartphone samt på en computer.
Det er ikke alle arrangementer, der har muligheden for Ticket Transfer, men løbende bliver flere tilføjet. Hvis Ticket Transfer er tilgængeligt vil du kunne se en ”Overfør billetter”-knap på din ordre:
Hvordan overfører jeg billetter til en ven?
1. Gå ind på din profil på ticketmaster.dk (ved at logge ind under ”Min Profil”) og tryk på ”Kommende arrangementer” for at se en oversigt over dine billetter.
2. Vælg den ordre, som indeholder de billetter du ønsker at overføre.
3. Tryk på ”Overfør billetter”-knappen, vælg den billetter du ønsker at overføre, og udfyld oplysninger omkring modtageren: navn, e-mail og evt. en personlig besked. Tryk på ”Bekræft” til sidst.
4. Din ven skal have en Ticketmaster-profil for at kunne modtage overførslen. Ellers kan modtageren også let oprette en profil, når han eller hun modtager en e-mail med billetten.
Bemærk at du skal acceptere vores betingelser for køb i forbindelse med overførsel af en billet.
Du får en e-mail bekræftelse, når du har overført en billet, og modtageren vil få en e-mail med et link til at acceptere overførslen. Når den er accepteret vil billetten stå under modtagerens profil.
Når din ven har accepteret overførslen vil stregkoden på de oprindelige billetter ikke længere være gyldig.
Hvordan annullerer jeg en overførsel?
Det er kun muligt at annullere en overførsel, hvis modtageren ikke har accepteret billetten endnu. Du kan annullere en overførsel på følgende måde:
1. Gå ind på din profil på ticketmaster.dk (ved at logge ind under ”Min Profil”) og tryk på ”Kommende arrangementer” for at se en oversigt over dine billetter.
2. Vælg den ordre, som indeholder den billet du er ved at overføre. Du vil nu se en ”Overførsel i gang” oversigt.
3. Tryk på knappen ”Annullér overførsel” og bekræft igen ved at trykke på ”Annullér overførsel” i det nye vindue, der kommer frem.
Bemærk at du ikke kan annullere en overførsel når først billetten er accepteret af modtageren. Dog kan modtageren altid sende billetterne tilbage til dig.
Kan jeg overføre en billet, som en anden har overført til mig?
Ja. Når først du har accepteret en overførsel, så får du brugsretten til billetten. Hvis du ikke kan bruge billetten alligevel kan du overføre billetten tilbage til den person du fik den fra, eller en af dine andre venner.
Hvorfor kan jeg ikke acceptere en overførsel?
Hvis du oplever problemer i forhold til at acceptere en overførsel, prøv at få din ven til at annullere overførslen, og så kan de prøve at lave en ny overførsel af samme billet.
Hvor kan jeg finde mere information?
Se vigtig information om Ticket Transfer under betingelser for køb samt herunder:
- Ticketmaster tilbyder en "Ticket Transfer"-funktion til overførsel af billetter på mange arrangementer. Hvis Ticket Transfer er tilgængeligt, kan du bruge det til at overføre billetter, du har købt, til f.eks. venner eller familie, ved at logge på din Ticketmaster profil og følge proceduren.
- Ticket Transfer skal bruges til at overføre billetter til f.eks. venner og familie. Så brug kun Ticket Transfer til at overføre billetter til personer, som du kender og stoler på. Det er ikke et værktøj til at videresælge billetter.
- Ved at benytte Ticket Transfer til at overføre en billet, du har købt (eller som er overført til dig fra en anden, der har brugt Ticket Transfer), overfører du blot retten til at benytte billetten. Alle de retningslinjer, som er blevet accepteret ved købet (herunder de tilhørende rettigheder og forpligtelser), er stadig et forhold mellem den oprindelige billetkøber og Ticketmaster, uanset hvor mange gange billetten overføres til en anden fan. Alle de gældende retningslinjer vedr. brugen af billetten, forbliver gyldige for billetten, uanset hvor mange gange den er overført ved brug af Ticket Transfer.
- Ticket Transfer kan kun bruges til billetter, og ikke til eventuelle tilkøbsprodukter, som er købt sammen med billetten.
- Ticketmaster forbeholder sig retten til at annullere en Ticket Transfer overførsel, hvis vi har mistanke om svindel, lovbrud, svig eller andre forhold, som er i strid med disse retningslinjer, eller i strid med vores betingelser for køb, eller andre retningslinjer, som måtte være gyldige.
- Du kan annullere en Ticket Transfer overførsel, men kun så længe, at modtageren ikke har accepteret denne endnu.
- VIGTIGT: Når modtageren har accepteret din Ticket Transfer-invitation, kan du ikke længere:
- bruge din oprindelige billet til arrangementet
- annullere overførslen, eller få den overførte billet tilbage på anden vis (da modtageren vil få en ny billet med en ny stregkode)
- benytte vores Fan Guarantee
- overføre billetten. Hvis en billet overføres flere gange, ved at bruge Ticket Transfer, er det kun den billet, fra den seneste overførsel, som er gyldig. Stregkoden vil være ugyldig på alle tidligere billetter.
- Hvis et arrangement aflyses eller flyttes, er det kun den oprindelige billetkøber af billetten, som kan få en eventuel refundering jvf. vores betingelser for køb. Det er altså kun den oprindelige billetkøber, som Ticketmaster vil være i kontakt med vedr. billetten og arrangementet.
Det er den oprindelige billetkøbers ansvar at sørge for, at modtageren af en overført billet, får de informationer, Ticketmaster måtte sende ud.
- Bemærk, at hvis du har købt billetforsikring, vil billetforsikringen stadig gælde for den oprindelige ordre, og de billetter den indeholder.
- I henhold til den enhver tid gældende lovgivning vil ethvert ansvarsforhold Ticketmaster har i forhold til en billet være imellem den oprindelige billetkøber og Ticketmaster.