DISSE VILKÅR OG HANDELSBETINGELSER ("RETNINGSLINJER") UDGØR DIN AFTALE I FORHOLD TIL DIT TICKETMASTER DANMARK GAVEKORT ELLER E-GAVEKORT, SOM DU HAR KØBT ELLER MODTAGET ("GAVEKORT"). MED MINDRE ANDET ER ANGIVET VIL DISSE RETNINGSLINJER GÆLDE FOR BÅDE FYSISKE GAVEKORT SAMT FOR E-GAVEKORT.
BEMÆRK: NEDENSTÅENDE RETNINGSLINJER GÆLDER IKKE TICKETMASTER DANMARKS TIDLIGERE GAVEKORT, DER BLEV SOLGT SOM BILLETTER (LÆS RETNINGSLINJER HER), MEN UDELUKKENDE TICKETMASTER DANMARKS EGENTLIGE GAVEKORT/E-GAVEKORT, SOM BESKREVET YDERLIGERE HERUNDER.
LÆS VENLIGST DISSE RETNINGSLINJER GRUNDIGT IGENNEM, FØR DU BRUGER DIT GAVEKORT. HVIS DER ER NOGET, DU IKKE FORSTÅR ELLER IKKE ER ENIG I, KONTAKT VENLIGST KUNDESERVICE VED AT BRUGE VORES KONTAKTOPLYSNINGER UNDER PARAGRAF 15 I DETTE DOKUMENT.
1 ACCEPT
1.1 Ved at købe, anvende eller forsøge at anvende et gavekort:
(a) accepterer du, og er enig i, at være underlagt disse retningslinjer; og
(b) anerkender du, at du har læst og forstået Ticketmaster Danmarks politik om behandling af personoplysninger (se persondatapolitik)
1.2 Hvis du lader en anden person bruge dit gavekort, skal du oplyse denne person om disse retningslinjer, som personen vil være underlagt.
2 OM DIT GAVEKORT
2.1 Dit gavekort bliver udstedt af Voucher Express på vegne af Ticketmaster Danmark – en virksomhed registreret i Danmark (A/S registreringsnummer 240.787), som har følgende adresse: Gammel Kongevej 60, 1850 Frederiksberg C, Danmark og følgende CVR-nummer: 20309474 (“Ticketmaster Danmark”).
2.2 Dit gavekort indeholder værdien af det beløb, der blev betalt, da gavekortet blev købt. Det er ikke et kreditkort, debitkort eller hævekort, og du vil ikke tjene renter på gavekortets balance.
2.3 Dit kort er gyldigt i 12 måneder fra købsdatoen. Andre forhold kan gøre sig gældende for arrangør-brandede gavekort.
2.4 Gavekortet kan ikke returneres eller refunderes bortset fra i de tilfælde, hvor du har ret til at returnere kortet, f.eks. hvis kortet er defekt eller i henhold til fortrydelsesretten som beskrevet i § 6. Du kan ikke annullere dit køb. Eventuel refundering kan kun ske til den person, som oprindeligt har købt gavekortet.
2.5 Hvis gyldighedsperioden for dit gavekort er udløbet, kan du i op til 12 måneder fra udløbsdatoen anmode om indløsning af den nominelle værdi (eller restværdi). Beløbet udbetales, uanset om gavekortet i gyldighedsperioden er benyttet ved et køb af billetter eller ej.
2.6 Du kan ikke ombytte dit gavekort til anden valuta eller til en anden type gavekort, ej heller kan en ubrugt restværdi fra to eller flere gavekort konsolideres på et nyt Ticketmaster Danmark gavekort.
2.7 Når du har brugt det beløb, der blev indsat på dit gavekort efter købet, kan der ikke sættes yderligere penge ind på samme kort.
2.8 Et defekt eller beskadiget gavekort vil ikke blive genudstedt, med mindre kortet har vist sig at være defekt eller beskadiget som følge af produktionsprocessen eller på anden måde på grund af en fejl fra Ticketmaster Danmark, dets salgssteder eller andre leverandører.
3 KØB OG AKTIVERING AF GAVEKORT
3.1 Du kan købe et gavekort fra Ticketmaster Danmark via telefon på 38 48 16 30, på Internettet via www.ticketmaster.dk/gavekort eller hos et Ticketmaster Danmark-salgssted, som sælger gavekort.
3.2 Du kan betale for gavekortet med de betalingsmetoder, du har fået oplyst af salgsstedet (dvs. kreditkort eller debitkort), når du køber gavekortet via telefon eller via ticketmaster.dk. Når du køber gavekortet hos et Ticketmaster Danmark-salgssted vil salgsstedet oplyse dig om, hvilke betalingsmetoder der er tilgængelige.
3.3 Du vil modtage en e-mail bekræftelse, når du købt og betalt et gavekort fra ticketmaster.dk eller via telefon 38 48 16 30.
3.4 Når du køber gavekortet online, skal du følge den alm. bestillingsprocedure på hjemmesiden. Denne procedure omfatter en endelig bekræftelsesside, som giver dig mulighed for at kontrollere og bekræfte din bestilling og afslutte ordren.
3.5 Købte gavekort, undtagen e-gavekort, vil normalt blive leveret inden for 12 arbejdsdage. E-gavekort vil normalt blive leveret inden for 24 timer til den e-mailadresse, du har oplyst under købet.
3.6 Dit gavekort vil blive aktiveret og være klar til brug når det er købt. Det kan dog tage op til 2 timer, før et e-gavekort er aktiveret og klar til brug.
4 HVAD KAN DU KØBE MED DIT GAVEKORT?
4.1 Gavekortet kan bruges til at købe billetter til arrangementer og lignende produkter, som udbydes af Ticketmaster Danmark i Danmark (”Ticketmaster Danmark produkter”).
4.2 Du kan IKKE bruge dit gavekort til at købe varer eller tjenesteydelser udover Ticketmaster Danmark produkter.
4.3 Du kan ikke bruge kortet til at købe billetter til arrangementer, der finder sted uden for Danmark.
4.4 Der vil ikke blive udstedt byttepenge på køb foretaget med dit gavekort. Et eventuelt restbeløb ud af det fulde beløb, du indbetalte ved køb af gavekortet, vil kunne bruges til et fremtidigt køb i overensstemmelse med disse retningslinjer
5 HVOR KAN DU BRUGE DIT GAVEKORT?
5.1 Dit gavekort kan indløses helt eller delvist via Ticketmaster Danmark på telefon 38 48 16 30 eller online fra ticketmaster.dk. For visse arrangementer er det kun muligt at indløse gavekortet telefonisk.
5.2 Du kan ikke indløse dit gavekort på andre websites end ticketmaster.dk, også selvom der på ticketmaster.dk refereres og linkes til andre websites og søsterselskaber såsom ticketmaster.co.uk, ticnet.se og billettservice.no.
5.3 Dit gavekort må kun anvendes til at foretage køb op til det beløb, som blev indsat på gavekortet ved det oprindelige køb. Dog kan betaling foretages med gavekort kombineret med en anden betalingsmetode såsom kreditkort eller debitkort. Med hensyn til online køb på ticketmaster.dk, skal den fulde værdi af ubrugte midler tilbage på kortet være udtømt, før en anden betalingsmetode vil blive accepteret til at betale for den resterende værdi af transaktionen. For så vidt angår ordrer via telefon, behøver hele den ubrugte saldo ikke være udtømt, før en anden betalingsmetode vil blive accepteret.
5.4 Når du bruger dit kort til online transaktioner skal du bruge det 3-cifrede sikkerhedsnummer skrevet på bagsiden af kortet for at fuldføre transaktionen. I forbindelse med egavekort indkøb vil en 3-cifret pinkode blive angivet i den e-mail, som indeholder dit egavekort.
5.5 Du kan også indløse dit gavekort hos udvalgte salgssteder, som har adgang til Ticketmaster Danmarks system, og som modtager Ticketmaster Danmark gavekort (”salgssteder”). En liste over salgssteder kan findes på www.ticketmaster.dk. E-gavekort kan ikke indløses på salgsstederne.
5.6 Ticketmaster Danmark kan ikke garantere at dit gavekort altid vil blive accepteret af salgsstedet.
5.7 Du accepterer, at Ticketmaster Danmark reducerer værdien af kortet med det beløb, du har brugt hos Ticketmaster Danmark til køb af Ticketmaster Danmark produkter, og som du har godkendt. Transaktioner bliver godkendt af dig når:
(a) du har oplyst de detaljer om gavekortet som påkræves af en Ticketmaster Danmark Kundeservice medarbejder eller af Ticketmaster Danmarks website; og
(b) du har indtastet din 3-cifrede pinkode, eller har tilladt, at en anden person gør det.
5.8 Når du godkender en transaktion:
(a) bekræfter du, at du accepterer at betale købsprisen på de ønskede Ticketmaster Danmark produkter; og
(b) du accepterer at betale købsprisen ved at værdien af dit gavekort bliver reduceret med købesummen, i forhold til den værdi, der var på gavekortet, da du købte det.
5.9 Du accepterer, at dit gavekort ikke bruges til at betale varer eller tjenesteydelser, som Ticketmaster Danmark ikke har hjemmel til at stille til rådighed for dig (f.eks. hvis du er under 18 år og du derfor ikke har lov til at deltage i visse arrangementer eller købe visse Ticketmaster Danmark produkter).
6 FORBRUGERRETTIGHEDER - FORTRYDELSESRET
6.1 Hvis du har købt dit gavekort online eller over telefonen, og du afgiver ordrer som forbruger, vil følgende forbrugerrettigheder gælde.
6.2 I henhold til paragraf 17 af lov om visse forbrugeraftaler (forbrugeraftaleloven), har du fortrydelsesret og kan fortryde dit køb af gavekortet.
6.3 Fortrydelsesretten gælder i 14 dage. Som udgangspunkt vil fortrydelsesretten træde i kraft den dag, du modtager gavekortet.
6.4 I henhold til forbrugeraftaleloven har du ret til at modtage information om din fortrydelsesret. Din fortrydelsesret vil ikke træde i kraft, før du har modtaget denne information skriftligt (på papir eller via e-mail). Fortrydelsesretten vil dog altid udløbe senest 3 måneder efter, du har modtaget gavekortet.
6.5 Hvis du f.eks. modtager gavekortet mandag den 1., og du samtidig har modtaget den omtalte information, så vil fortrydelsesretten gælde til og med mandag den 15. Hvis du har modtaget informationen senere, f.eks. onsdag den 3., har du ret til at fortryde købet til og med den 17. Hvis fortrydelsesretten udløber på en helligdag, en lørdag, Grundlovsdag, 24. december eller 31. december vil fortrydelsesretten gælde til den efterfølgende arbejdsdag.
6.6 For at gøre brug af din fortrydelsesret bedes du kontakte Voucher Express på voucherexpress@ticketmastergiftcard.com eller +44 1765 647 280 på hverdage fra kl. 10-18 og lørdag 10-13.30. Bemærk at du vil betale for udlandstelefoni, og at medarbejderen kun taler engelsk. Du bedes oplyse dit ordrenummer, som du fik ved købet og som kan findes i den ordrebekræftelse, du har modtaget via e-mail.
6.7 Du kan også anvende din fortrydelsesret ved at nægte modtagelse af brevet, der indeholder gavekortet eller ved ikke at afhente det på posthuset etc.
6.8 Før fortrydelsesretten udløber, bedes du returnere gavekortet, hvis Voucher Express beder om det. Det er tilstrækkeligt, at du har leveret brevet med gavekortet til postvæsenet (eller anden kurer), før fortrydelsesretten udløber. Hvis du vil sikre bevisførelse for, at du har anvendt din fortrydelsesret før den udløb, kan du f.eks. sende brevet med anbefalet post og beholde kvitteringen.
6.9 Hvis Voucher Express beder om det, kan du returnere gavekortet til os på den adresse, der er oplyst i paragraf 2.1.
6.10 Hvis vi har bedt om at få et gavekort sendt tilbage, og vi har modtaget gavekortet samt dit ønske om at anvende fortrydelsesretten, vil vi tilbageføre beløbet på gavekortet til den konto, du anvendte, da du købte gavekortet, samt eventuelle gebyrer såsom levering. Se paragraf 2.4.
6.11 Du vil være ansvarlig for at dække forsendelsesomkostningerne forbundet med at returnere gavekortet til Voucher Express, hvis vi beder om det.
7 GAVEKORTETS UDLØB
7.1 Du er berettiget til at bruge dit gavekort til at købe Ticketmaster Danmark produkter i op til 12 måneder efter købsdatoen. Dit gavekort er altså gyldigt i 12 måneder. Andre forhold kan dog gøre sig gældende for arrangør-brandede gavekort.
7.2 Når der er gået 12 måneder fra købsdatoen, vil det ikke længere være muligt at bruge gavekortet. Det gælder også, hvis hele det beløb, der er sat ind på det, eller en del af det, endnu ikke er brugt. I stedet kan du indløse værdien på gavekortet i henhold til paragraf 2.5.
8 TJEK BALANCEN PÅ GAVEKORTET
Du kan tjekke balancen på gavekortet ved at kontakte Ticketmaster Danmark Kundeservice på 38 48 16 30 eller via www.ticketmaster.dk/gavekort.
9 SIKKERHED
9.1 Du skal behandle gavekortet på samme måde, som du ville behandle kontanter. Hvis du mister dit gavekort, vil det ikke blive erstattet, og du vil miste det beløb, der står på gavekortet på samme måde, som hvis du mistede kontanter.
9.2 Dit kortnummer og den 3-cifrede pinkode skal ikke oplyses til andre end Ticketmaster Danmark samt medarbejdere hos de salgssteder, som modtager Ticketmaster Danmark gavekort.
10 RET TIL AT AFBRYDE, ANNULLERE ELLER NÆGTE EN TRANSAKTION
10.1 Ticketmaster Danmark kan ophæve denne aftale, annullere dit gavekort eller nægte at gennemføre en transaktion, hvis vi mistænker, at kortet er brugt svigagtigt eller på en uautoriseret eller ulovlig vis, eller hvis vi har grund til at tro, at disse retningslinjer ikke er overholdt.
10.2 Hvis Ticketmaster Danmark har behov for at undersøge en transaktion, der er foretaget med gavekortet, beder vi om, at du samarbejder med os, politiet eller en anden myndighed, som kræver dit samarbejde.
10.3 Ticketmaster Danmark har ret til når som helst at annullere et gavekort og/eller denne aftale og refundere en eventuel ubrugt restværdi, så længe vi giver en frist på 2 måneder. Gavekortet vil forblive Ticketmaster Danmarks ejendom.
11 DINE PERSONLIGE OPLYSNINGER
Enhver personlig oplysning, som du videregiver til os i forbindelse med dit gavekort, vil blive behandlet i overensstemmelse med Ticketmaster Danmarks politik om brug af personoplysninger, som kan ses her. Det er vigtigt, at du har læst og forstår denne.
12 ANSVARSBEGRÆNSNING
12.1 Du er ansvarlig for brugen af og sikkerheden af dit gavekort, og du er ansvarlig for alle transaktioner, som gavekortet anvendes til (undtaget svindel eller uagtsomhed af Ticketmaster Danmark eller en Ticketmaster Danmark medarbejder). Hvis du mister dit gavekort, eller hvis det bliver stjålet, eller hvis du mistænker, at det er brugt til en transaktion, du ikke har godkendt, bedes du øjeblikkeligt kontakte Ticketmaster Danmark Kundeservice på 38 48 16 30.
12.2 Ticketmaster Danmark er ikke ansvarlig for gavekort, der er mistet, stjålet, ødelagt eller brugt uden tilladelse, med mindre dette er et resultat af Ticketmaster Danmarks uagtsomhed.
12.3 Ticketmaster Danmark er ikke ansvarlig for tabt avance, produktionstab, tab af forventet omsætning, kontrakter, goodwill eller forventede besparelser; tab som skyldes, at Ticketmaster Danmarks gavekort ikke kan anvendes som forudsat, tab som følge af, at aftaler med tredjemand falder bort eller misligholdelse eller tab, som skyldes, at data eller informationer forsvinder eller forvanskes eller lignende. Dette gælder selv, hvis Ticketmaster Danmark er oplyst om muligheden for sådanne tab.
12.4 Følgende omstændigheder medfører ansvarsfrihed i forhold til retningslinjerne, når de indtræffer efter aftalens indgåelse og forhindrer dens opfyldelse (force majeure): Arbejdskonflikter, strejker, lockout, og enhver anden omstændighed, som parterne ikke har været herrer over, såsom brand, krig, mobilisering eller uforudsete militæreindkaldelser af tilsvarende omfang, sabotagehandlinger, rekvirering, beslaglæggelse, valutarestriktioner, oprør og uroligheder, forsømmelser eller handlinger fra tredjemand.
12.5 I henhold til retningslinjerne i denne aftale, og i det omfang loven tillader det, har Ticketmaster Danmark intet ansvar over for dig udover den restværdi, der måtte forblive på kortet på den dato, hvor:
(a) kortet annulleres af Ticketmaster Danmark, eller
(b) denne aftale opsiges af Ticketmaster Danmark, eller
(c) kortet udløber.
12.6 Intet i denne aftale har til formål at udelukke eller begrænse ethvert ansvar for:
(a) død eller personskade forårsaget af uagtsomhed,
(b) bevidst urigtige oplysninger (svigagtig vildledning), eller
(c) enhver anden form for ansvar, der ikke ved lov kan udelukkes eller begrænses.
13 ÆNDRINGER
Ticketmaster Danmark kan ændre retningslinjerne i denne aftale på ethvert tidspunkt ved at offentliggøre en ændret udgave på ticketmaster.dk pga. en eller flere af følgende årsager:
(a) for at afspejle indførelse eller udvikling af nye systemer, driftsmetoder, tjenester eller faciliteter (herunder, uden begrænsning, tilføjelse eller fjernelse af varer eller tjenesteydelser, som kan købes med gavekortet);
(b) for at afspejle en ændring eller en forventet ændring i markedsvilkårene, almindelig god praksis eller omkostningerne ved at levere tjenester til vores kunder;
(c) for at overholde en kontrakt, lov, bestemmelse eller andet krav, som Ticketmaster Danmark skal følge;
(d) for at være i overensstemmelse med ændringer eller forventede ændringer i love eller regler for beskatning eller andre anbefalinger fra finanstilsynet eller et tilsvarende regulerende organ.
(e) for at sikre, at vores forretning drives fornuftigt og forbliver konkurrencedygtig;
(f) for at tage hensyn til en afgørelse fra en domstol, ombudsmand, regulator eller lignende organ, der har juridisk eller kommerciel jurisdiktion over Ticketmaster Danmark;
(g) for at gøre retningslinjerne i denne aftale mere retfærdige eller tydeligere for dig;
(h) for at afhjælpe eventuelle fejl, der måtte blive opdaget i god tid.
14 GENERELT
14.1 Enhver forsinkelse eller forsømmelse fra Ticketmaster Danmarks side i at udøve de rettigheder, der er beskrevet i dette dokument skal ikke betragtes som en fravigelse af de rettigheder, der er beskrevet her, eller forhindre, at rettighederne kan påråbes på et senere tidspunkt.
14.2 Hvis en paragraf i denne aftale skønnes umulig at håndhæve eller ulovlig, vil de resterende paragraffer stadig gælde til fulde.
14.3 Vi forbeholder os retten til at overdrage vore rettigheder på et hvilket som helst tidspunkt uden forudgående skriftlig varsel. Vi forbeholder os retten til at underlevere enhver af vore forpligtelser i denne aftale.
14.4 Tredjemand, som ikke er del af denne aftale, har ikke hjemmel til at håndhæve paragrafferne i disse retningslinjer.
14.5 Alle aftaler vedr. køb af gavekort, herunder et e-gavekort, skal være på dansk.
14.6 Denne aftale, og enhver tvist eller ethvert krav, der udspringer af eller i forbindelse med den (herunder ikke-kontraktlige tvister eller krav), skal afgøres og fortolkes i overensstemmelse med dansk ret. Du accepterer uigenkaldeligt, at underkaste dig den ikke-eksklusive jurisdiktion for domstolene i Danmark i forhold til ethvert krav eller spørgsmål, der udspringer af eller i forbindelse med denne aftale (herunder ikkekontraktlige tvister eller krav).
15 KONTAKT KUNDESERVICE
15.1 Hvis du har brug for hjælp til indløsning af dit gavekort, kan du kontakte Kundeservice på telefon 38 48 16 30. mellem kl. 10.00 og 14.00 mandag til fredag ved at skrive til Kundeservice på: Gammel Kongevej 60, 1850 Frederiksberg C, via e-mail eller via kontaktformularen.
Yderligere spørgsmål om gavekort skal ske til voucherexpress@ticketmastergiftcard.com